BEBLUBBER
Source: 567
Be‐blub″ber (�), v. t. To make swollen and disfigured or sullied by weeping; as, her eyes or cheeks were beblubbered.
Source: 567
Be‐blub″ber (�), v. t. To make swollen and disfigured or sullied by weeping; as, her eyes or cheeks were beblubbered.