DEPRAVER
Source: 566, 567
depraver. Depraver, n. one who depraves or corrupts
---
De‐prav″er (–ẽr), n. One who depraves or corrupts.
Source: 566, 567
depraver. Depraver, n. one who depraves or corrupts
---
De‐prav″er (–ẽr), n. One who depraves or corrupts.