DISFIGURER
Source: 566, 567
disfigurer. Disfigurer, n. one who disfigures, one who mangles
---
Dis‐fig″ur‐er (?), n. One who disfigures.
Source: 566, 567
disfigurer. Disfigurer, n. one who disfigures, one who mangles
---
Dis‐fig″ur‐er (?), n. One who disfigures.