IMPERTINENT (2)
Source: 566, 567
impertinent (2). Impertinent, n. a meddler, intruder, trifler
---
Im‐per″ti‐nent, n. An impertinent person.
Source: 566, 567
impertinent (2). Impertinent, n. a meddler, intruder, trifler
---
Im‐per″ti‐nent, n. An impertinent person.